Trivselsplan og antimobbestrategi

 

Alle skoler skal have en plan for forebyggelse af mobning og handleplan for håndtering af mobningssager, hvis det opstår. På Valsgård Skole prioriterer vi trivsel meget højt, og ønsker at skabe en skole hvor alle børn og voksne trives.

Hvad forstår vi ved trivsel?

Ved god trivsel forstås, at børnene udvikler sig både fagligt, socialt og menneskeligt i en tryg atmosfære i gode læringsmiljøer. Begrebet trivsel har mange facetter og kan anskues ud fra et tredimensionelt perspektiv: 

1. Psykisk og fysisk velbefindende 

2. Faglige og personlige kompetencer 

3. Oplevelse af støtte og inspiration fra omgivelserne.

Trivsel er alles anliggende, og vi har alle, både personale, forældre og elever, et ansvar for at skabe en skole, der fremmer trivslen

Arbejdet med trivsel og tidligere indsats på forskellige områder kan forebygge mistrivsel på længere sigt og dels fremme børnenes indlæring, sociale tilhørsforhold/ venskabsdannelse og positive selvopfattelse. Der kan opstilles mange faktorer, der har betydning for børns trivsel: sociale relationer, selvværd og selvtillid, involvering i forskellige faglige og sociale projekter osv. Vi som skole skal kunne inkludere alle, med aspekt på ingen må være ”alene”. 

Områder som vi på Valsgård Skole fokuser på for at forebygge mistrivsel er: 

1. Læringsmiljø 

2. Klasseledelse 

3. Fællesskaber for alle 

4. Sociale og faglige aktiviteter 

Læringsmiljø 

Forskning viser, at der er en tæt gensidig påvirkning af elevernes faglige udbytte, undervisningsmiljøet og deres trivsel. De forskningsmæssige resultater understøtter med andre ord den almene opfattelse af, at børn trives bedre, når de udvikler sig og føler, at de dygtiggør sig fagligt. Samtidig øges børnenes mulighed for at lære mere i skolen, når de trives og har det godt. Forskning viser, at faglig opkvalificering af det pædagogiske personale via kompetenceudvikling rettet specifikt mod at forbedre undervisningsmiljøet og elevernes trivsel har en positiv effekt (www.uvm.dk – Undervisningsmiljø og trivsel). Tæt samarbejde mellem lærerne fremmer elevernes læring og undervisningsmiljøet. Særligt brugen af klasseteams har en positiv indvirkning på elevernes læring (ibid s. 5).

På Valsgård Skole inddrager vi nyeste pædagogikker som er på området og implementerer nye forsknings resultater, hvis det giver mening, i forhold til at fremme trivsel.

Vejen frem mod arbejdsglæde og livsglæde starter ved bevidsthed om egen rolle i samspillet med andre!

Klasseledelse 

Ro i klassen, gode kammeratskaber, en god ledelse af klasserummet og et godt skolemiljø er en forudsætning for, at eleverne har lyst og mulighed for at lære. Samtidig er det en forudsætning for, at personalet har ro til at kunne lære fra sig. Skoleledelsen, lærerne og pædagogerne har derfor nogle værktøjer og retningslinjer om klasseledelse, som hjælper dem med at styrke elevernes trivsel, mindske den undervisningsforstyrrende uro og understøtte elevernes sociale og faglige udvikling. 

Børn og personale har brug for at være en del af stærke, forpligtende fællesskaber og at opleve fællesskaber. Tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsudbytte er medvirkende til god trivsel og god trivsel er, når børn selv giver udtryk for tilfredshed med deres skolehverdag.

Fællesskaber for alle 

Forældrene har et fælles ansvar for, at alle klassens elever udvikler sig og trives gennem skolelivet. Forældresamarbejdet betyder, at dette ansvar ikke alene gælder for ens eget barn, men at der også er et ansvar for klassens andre elever og dermed for fællesskabet. En god forældredialog omkring klassens børn og deres trivsel har en forebyggende effekt, og gør det lettere at handle, når behovet opstår. Samarbejde og skabelse af den gode klasse vil give mulighed for:

• at styrke dialogen i forældregruppen 

• at styrke forældrenes handlemuligheder i forhold til børnenes sociale liv 

• at styrke samarbejdet imellem skole og hjem 

• at lærere/pædagoger i klassen holder børnemøder, hvor eleverne medvirker til og ansvarliggøres for udviklingen klassens sociale liv og hinandens trivsel. 

Sociale og faglige aktiviteter 

Afholdelse af forskellige sociale og faglige aktiviteter handler om at udvikle elevernes læringsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, dannelse, alsidige udvikling, motivation og trivsel – ligesom i al anden undervisning. Disse aktiviteter kan realiseres ved at etablere samarbejder med det lokale idræts-, forenings- og erhvervsliv samt via aktiviteter i samarbejde med personale og forældregrupper.

Hvem er ansvarlig for trivslen på skolen?

Det er elevernes ansvar at respektere forskellighed, både blandt børn og voksne. De skal forholde sig åbent og kritisk til andres synspunkter og væremåde.

Forældre skal følge med i skolens arbejde sådan, at de har et bredt indtryk af, hvad der sker på skolen - både med hensyn til det faglige og det sociale.

Personalet skal i tilstrækkelig grad informere om aktiviteter og eventuelle problemer, så der skabes gode forudsætninger for samarbejdet. 

Alle voksne er rollemodeller og skal hele tiden vise det gode eksempel. Alle er forpligtet på at handle, såfremt man får kendskab til mistrivsel, drilleri eller i værste tilfælde mobning. 

Det er påvist, at en lav tolerancetærskel i en klasse medfører mobning, derfor skal lærere og pædagoger påtage sig ansvaret for klasseledelse og ansvar for, at der er plads til alle. Læreren og pædagogen skal være en eftertænksom relations-arbejder og empatisk leder af fællesskabet og klasserummet, og være i stand til, at få øje på alle elever, så alle føler sig værdsat og som en del af fællesskabet. På Valsgård Skole har vi fokus på den rummelige klasse. Denne skabes blandt andet gennem anerkendelse af den enkelte elev og elevens forskelligheder. 

Generelt arbejder skolen ud fra en anerkendende tilgang, hvor dialog er vigtig

Sådan arbejder vi med trivsel på Valsgård Skole

Udover den daglige indsats i klasserne er der i indskolingen arbejdes med trivsel ud fra Mary Fondens koncept: ”Fri for mobberi”. ”Fri for Mobberi” er udviklet til at forebygge mobning blandt børn og er en metode, der er rettet mod børnehaver og indskolingsbørn. På mellemtrinet fortsætter arbejdet med ”Stærke Sammen”, der er målrettet elever fra mellemtrinet og frem.

Mobning

Der vil altid forekomme konflikter, som af nogle elever opleves mere voldsomme end af andre. Det er vigtigt, at den enkelte elevs oplevelser behandles og forstås. Der vil også på en skole altid forekomme konflikter, som skal løses og som kræver, at der sættes handlinger i gang. 

Da verden er foranderlig og børnenes vilkår også er under konstant forandring, vil arbejdet med forebyggelse mod mobning aldrig slutte, men hele tiden have behov for fokus. Vi kan iværksætte her og nu-indsatser omkring akut opstået mistrivsel, drilleri og konflikter, men der findes ikke akut opstået mobning. 

Definitionen på mobning: 

”En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger (trusler, hån udelukkelse, sårende og nedsættende bemærkninger, fysisk vold o.l.) fra én eller flere personer”. 

Mobning er oftest et gruppefænomen og defineres således af Helle Rabøl Hansen: 

”Mobning er en gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig”. 

Mobning kan altså både være enkeltstående og/eller gentagne tilfælde af fysisk eller psykisk chikane. Det gælder også hvis det foregår på sociale/elektroniske medier. 

Digital mobning 

Børn og unge kommunikerer i større og større grad over sociale medier, hvilket betyder, at mobning også i stadig højere grad fra findes digitalt. Mekanismerne for mobning er de samme, men dog adskiller den digitale mobning sig fra den traditionelle mobning på følgende parametre:

• Da der kan benyttes anonymitet på de sociale medier, kan det skabe endnu større usikkerhed, da ”offeret” ikke nødvendigvis kender afsenderen. 

• Den digitale mobning kan foregå 24 timer i døgnet og er ikke begrænset til kun at foregå i skolegården/i skoletiden. 

• Det kan være særligt krænkende, da ”offeret” ikke ved, hvor mange der har set de krænkende kommentarer eller billeder, og fordi man som ”offer” ikke har mulighed for at slette dem igen. 

• Krænkelser bliver ofte usynlige for voksenindblanding, da de foregår på flygtige medier som snapchat o. lign., hvor indholdet forsvinder efter kort tid. 

 Hvordan forebygger vi digital mobning?

Skolen medvirker først og fremmest ved at understrege det værdigrundlag og de grundregler, som skolen har formuleret, så alle elever er bekendt med disse. Derudover er der persondataloven og straffeloven, som gælder for alle, ved brug af f. eks. sociale netværk eller mobiltelefoner. 

For at forebygge mod digital mobning, såvel som traditionel mobning, skal der opbygges trygge, tolerante fællesskaber uden for de sociale medier, både elever og forældre imellem. Sammen styrker vi elevernes digitale dannelse, og vi har sammen et ansvar for, at vi klæder dem på til at begå sig i den digitale, såvel som den fysiske, verden. Forældrene har derfor også et ansvar i arbejdet med digital mobning, hvor det forventes at der bliver arbejdet med forebyggelse og afhjælpning af problemet.

Hvis vi oplever, at et barn udsættes for digital mobning, gælder samme indsats/handling som ved traditionel mobning. Ved digital mobning er der også mulighed for at indkalde SSP-netværket, som en ekstra indsats omkring digital mobning. 

Handleplan ved mobning

Hvis mobningen konstateres af skolens ansatte, vil klasselæreren kontakte forældrene og aftale nærmere om, hvordan problemet gribes an på skolen. I forløbet skal der være en tæt kontakt mellem skolen og hjemmet sådan, at der samarbejdes om at løse problemet. 

Skolen forventer, at eleven og forældrene henvender sig til klasselæreren eller skolens ledelse, hvis en elev oplever mobning på skolen

Hvis mobning finder sted, vil skolen handle omgående. Når der opleves mobning, er det muligt at få råd og sparring hos skolens eget Kompetencecenter, som koordinerer skolens vejledere, og hos kommunens PPR – Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Forældre kan også altid selv henvende sig til PPR.

• Hvis en enkelt elev har været udsat for mobning, tages det akutte tilfælde op med de personer, der har været involveret i det. Grænserne vil blive markeret tydeligt.

• Hvis det drejer sig om grupper, drøftes problemerne med gruppen. 

• Både ved problemer i forhold til en enkelt elev og i grupper vil der efterfølgende blive arbejdet med trivslen for hele klassen - eksempelvis gennem trivselsøvelser.

Valsgård Skole har fokus på social trivsel, konflikthåndtering og anti-mobning. Der bliver løbende evalueret på, om personalet er i besiddelse af den nødvendige viden og værktøjer for, at kunne håndtere udfordrende situationer. Det er ledelsens ansvar løbende at holde sig informeret om lærernes viden om trivsel og handle i relation til et eventuelt behov for uddannelse eller anden bistand. 

Derudover henviser vi til Valsgård Skoles værdisæt, hvori der er redegjort for sanktionsmulighederne i tilfælde af gentagende og grove tilfælde af mobning.